Stofa har meddelt, at man på grund af store prisstigninger på specielt sportsrettighederne, desværre har været nødt til at hæve pakkepriserne i 2023.

Langeskov Antennelaug kan derfor desværre ikke længere fastholde pakkepriserne på samme niveau som det har været tilfældet i 2020, 2021 og 2022.

Vi har imidlertid valgt at fastholde prisen for Lille TV pakke på kr. 207,00, medens Mellem TV pakke stiger med kr. 60,00 til kr. 511,00, og Stor TV pakke stiger med kr. 150,00 til kr. 775,00 inkl. moms om måneden.

Indeholdt i prisstigningerne får medlemmerne adgang til Viaplay Total såfremt man har Stor TV pakke, og Viaplay Film & Serier såfremt man har Mellem TV pakke.

På grund af prisstigningerne, skal der ske en varsling til vore medlemmer.

Denne varsling kan ses på dette link: Varsling Prisstigninger i 2023

Langeskov Antennelaug har endvidere fundet det vigtigt, at medlemmerne modtager en grundig information om årsagen til prisstigningerne. Derfor vil der også i uge 11 & 12 blive indrykket en annonce i Kerteminde Ugeavis, som meget detaljeret orienterer om årsagerne til prisstigningerne og de muligheder, som medlemmerne har.

Se denne pressemeddelelse. Annonce i Kerteminde Ugeavis uge 11 og 12